Heling og re-operation
Du er nået til trin 2. Amputationsniveauet kan påvirke, hvor godt operationssåret heler. Her kan du læse mere om heling og risikoen for flere operationer.
Hvad sker der, hvis operationssåret ikke heler, eller helingen bliver forsinket?
Du kan få brug for jævnlig sårpleje med flere behandlinger eller indlæggelser. Mens såret heler, kan du få brug for hjælp fra andre. Hvis dit hjem ikke er tilpasset en kørestol, kan du få brug for en midlertidig bolig.
- Mulighed 1: Ved en amputation på forfoden kan sårhelingen tage lang tid og mens såret heler, kan du ikke begynde at gå.
- Mulighed 2: Ved en amputation under knæet går helingen oftest hurtigere, men er der problemer med helingen, skal du vente med at bruge en protese.
Hvis operationssåret ikke heler, kan det blive nødvendigt med en ny operation.

To typer af operation
- Re-operation: Der fjernes ikke mere af benet. Man opererer i væv og bløddele for at hjælpe helingen.
- Re-amputation: Der fjernes mere af benet, og amputationen sker derved højere oppe på benet.
Risikoen for at få helingsproblemer
Her kan du se, hvor mange ud af 100 patienter der får brug for en ny operation eller en ny amputation det første år efter en af de to muligheder.
HUSK - tallene er et gennemsnit. Din risiko afhænger af din situation.

Husk
Risikoen for dårlig sårheling er forskellig fra person til person.
Tal med din læge om din risiko, og hvordan du bedst kan hjælpe dit sår med at hele.
Opdateret fredag den 13. mar. 2026

